Holtec-gruppen har indgået systemintegratoraftale med Festo

Festo har længe været på listen over leverandører, som Holtec-gruppen gerne vil have et seriøst samarbejde med.

”De har en stærk organisation med gode kvalitetsprodukter og en innovativ tilgang til de rigtige løsninger for deres kunder. Det bliver uden tvivl et samarbejde, der kommer til at skabe god synergi, og vi glæder os til at kunne bidrage med endnu større værdi for vores kunder.” Søren Jensen, CEO hos Holtec.

”For os er Holtec-gruppen den optimale partner ift. integration af Festo’s produkter og løsninger. Vi har styrket vores platform af betroede samarbejdspartnere, der giver os den mulighed i markedet, som Festo ikke selv tilbyder direkte, som f. eks. programmering og turnkey løsninger. Da vi og Holtec-gruppen har den samme tilgang til kunderne, forventer vi et både værdifuldt og givtigt samarbejde” Martin Nerild, Business Development Salgsingeniør hos Festo.

Begge parter er enige om, at de hver især er ’best in class’ indenfor deres felt, så der er ingen tvivl om, at der bliver set frem til samarbejdet.