HOLTEC.DK har ansat Rasmus Loof Hedegård som ny afdelingsleder i Esbjerg. Ansættelsen er et led i virksomhedens strategi om at konsolidere sin markedsposition ved at styrke kompetencerne og kapaciteten i Esbjerg.
HOLTEC.DK har ansat Rasmus Loof Hedegård som ny afdelingsleder i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som senior teamleder hos Semco. Valget af Rasmus Loof Hedegård bygger på hans over 25 års erfaring indenfor automation. Han skal nu være med til at sikre, at HOLTEC.DK tager yderligere skridt mod vækst som et af Danmarks førende ingeniør- og automationshuse indenfor rådgivning i sikkerhedsmæssige og automationsmæssige løsninger.
”Rasmus har en brancheerfaring og et lokalt netværk i og omkring Esbjerg, der er helt unik. Vi er ikke i tvivl om, at han er den helt rette kapacitet til at bringe vores Esbjergafdeling videre. Rasmus har det, der skal til for at lede afdelingen i den rigtige retning med de helt rette værdier.”
– Sven Aage Jensen, administrerende direktør for HOLTEC.DK.
Rasmus Loof Hedegård har hele sin karriere haft sit virke i og omkring Esbjergegnen. Det giver ham et essentielt kendskab til virksomhedens kernekunder.
”Jeg er glad for den tillid, som HOLTEC.DK viser mig. Jeg er blevet en del af et utrolig professionelt og kompetent hold i Esbjerg, og vores vigtigste opgave er at sikre, at HOLTEC.DKs mange eksisterende samt nye kunder oplever den agile, sikre og professionelle tilgang som virksomheden står for.”
– Rasmus Loof Hedegård.
Tårnhøje ambitioner
Rasmus Loof Hedegård går ind i rollen med en tydelig målsætning om at styrke afdelingens position som en central del af HOLTEC.dks ambition om at være et af Danmarks førende ingeniør- og automationshuse.
”Jeg kan godt lide at drømme stort. Mit mål er, at Esbjergafdelingen skal være med til at styrke og vækste HOLTEC.DKs markedsposition som det foretrukne ingeniørhus for kunderne. Derfor skal vi videreudvikle vores kernekompetencer inden for automation, OT-sikkerhedsløsninger, softwareudvikling og industrielle løsninger.”
– Rasmus Loof Hedegård.
Med sit stærke lokale netværk og engagement i foreningsliv og lokalområde er samarbejde en central drivkraft. Kombinationen af det nære og det landsdækkende ser den nye afdelingsleder som en klar konkurrencefordel.
”Vi er en meget lokal virksomhed, der er tæt på vores kunder. Det er en enorm styrke, da vi kender områdets værdier, hvor et ord er et ord. Vi sætter en ære i at kende vores kunder og deres forretning, så vi hurtigt og agilt kan sikre dem de rette løsninger og rådgivning.”
– Rasmus Loof Hedegård.
Esbjergenseren har tidligere haft ledelsesansvar, men rollen som afdelingsleder markerer et klart skifte: fra specialist til strategisk ansvarlig. Det betyder også et opgør med klassisk top-down-ledelse.
”Jeg er ikke ansat til at være den klogeste i rummet. Jeg er ansat til at sætte retning og få det bedste frem i dem, der er det. Jeg tror på frihed og tillid. Med vores ambitioner, er det essentielt, at vi har de bedste specialister. Så er det min opgave at få dem til at spille sammen i teams og give dem betingelserne for at lykkes. Når vores specialister lykkes, bliver vores ambitioner ikke bare realistiske – de bliver realiserbare.”
– Rasmus Loof Hedegård.