Digitalisering, AI og nye sikkerhedskrav forandrer måden, produktionsanlæg skal udvikles og drives på. Hos Holtec er budskabet, at automation ikke længere kun handler om maskinstyring, men om produktivitet, fleksibilitet, compliance og konkurrenceevne.
I mange år var målet med industriel automation forholdsvis enkelt: Maskinerne skulle køre hurtigst og mest muligt – gerne 24 timer i døgnet året rundt.
I dag er regnestykket dog mere komplekst. Den mest værdifulde maskine er ikke nødvendigvis den, der altid kører, men den, der kan omstilles hurtigt, opdage kommende fejl og tilpasse driften efter eksempelvis energipriser, lagerbeholdning og efterspørgsel.
Samtidig er produktionsanlæggene blevet mere forbundne. Det giver adgang til værdifulde data, men skaber også nye sikkerhedsrisici og øgede krav til dokumentation.
”Den verden, vi kendte for ti år siden, har ændret sig markant. Tidligere handlede effektivitet om, at maskinen skulle køre mest muligt. Men i dag kan samme maskine tjene flere penge, hvis den også kan omstille sig og bruge sine data intelligent,” fortæller Sven Aage Jensen, der er CEO i Holtec.
Holtec er et dansk ingeniør- og automationshus med mere end 35 års erfaring i at udvikle og integrere styringer, software og automationsløsninger til industri, energi og procesanlæg. Holtec-gruppen består af Holtec.DK, HS-Tec.dk og SETEK.dk og er en del af den nordiske GUARD-gruppe med mere end 300 medarbejdere i Danmark, Norge og Sverige.
Dermed har Holtec adgang til en bred vifte af kompetencer i Danmark, Norge og Sverige inden for blandt andet automation, software, dataanalyse, energi, OT-sikkerhed og rådgivning. På tværs af gruppen arbejder vi med blandt andet maskinbyggere, energi og biogas, vand og spildevand samt proces- og produktionsindustrien – understøttet af kompetencer inden for automation, digitalisering og cybersikkerhed.
Samler kompetencerne omkring hele anlægget
Det teknologiske skifte betyder, at virksomheder ikke længere kun har brug for en leverandør, der kan programmere en styring eller bygge en tavle. Automationen skal forbindes med virksomhedens data og forretningsmæssige mål. Samtidig skal IT- og OT-arkitekturen være sikker, dokumenteret og i overensstemmelse med en voksende mængde regler.
Det kræver specialistviden på tværs af flere fagområder. Som en del af GUARD kan Holtec følge kunderne fra den første screening og engineering over implementering og idriftsættelse til service, support, sikkerhed og løbende optimering.
”Vi har samlet set mere end 300 kompetencer i GUARD. Vi har nogle meget stærke fagmiljøer inden for blandt andet energi, vand, industriel automation og cybersikkerhed. Det betyder, at vi kan trække de rigtige specialister ind, når kunden har brug for dem. Vores styrke er, at vi kan være lokalt tæt på kunden og samtidig trække på specialistkompetencer på tværs af Danmark, Norge og Sverige,” siger Sven Aage Jensen.
Den model er nødvendig, fordi hverken produktionsvirksomheder eller mindre automationshuse realistisk kan opbygge og vedligeholde alle kompetencer internt. Teknologien og reglerne ændrer sig ganske enkelt for hurtigt.
I stedet bør virksomhederne fastholde fokus på deres kerneforretning og trække på specialister, når et projekt eksempelvis kræver kompetencer inden for softwarearkitektur, OT-sikkerhed eller nye EU-krav.
Automation er blevet en strategisk disciplin
Tidligere var narrativet omkring automation tæt forbundet med den enkelte maskine. I dag handler den i højere grad om at optimere hele produktionen og dens samspil med resten af virksomheden. Et moderne anlæg skal både kunne producere effektivt, reagere på ændret efterspørgsel og give adgang til de data, som ledelsen og medarbejderne skal bruge til at træffe bedre beslutninger.
Sven Aage Jensen nævner for eksempel, hvordan et biogasanlæg eksempelvis kan kobles med data om strømpriser, solceller, vindproduktion og batterikapacitet. Dermed kan systemet hjælpe med at afgøre, hvornår energikrævende processer bedst kan gennemføres.
Andre steder kan systemerne registrere, at en bestemt komponent er ved at blive slidt, finde reservedelen på lageret og give medarbejderne den nødvendige information, før fejlen udvikler sig til et længere produktionsstop.
”Automation skal ikke bare holde en maskine i gang. Den skal være med til at skabe fleksibilitet, gøre data anvendelige og understøtte de beslutninger, der giver værdi for forretningen,” siger Sven Aage Jensen.
Compliance skal håndteres på forkant
Det er samtidig blevet vanskeligere at basere driften på enkelte medarbejderes erfaring. Danmark mangler allerede tekniske specialister og mange virksomheder er sårbare, hvis kun én maskinmester eller programmør ved, hvordan et bestemt anlæg fungerer.
Derfor skal viden i højere grad fastholdes i systemer, dokumentation og fælles processer. Det giver både hurtigere fejlfinding og gør virksomheden mindre afhængig af, at en bestemt medarbejder er til stede.
Samtidig ændrer den voksende mængde regulering også måden, industrielle anlæg skal konstrueres på. Maskinforordningen, CE-krav, NIS2 og regler om cybersikkerhed påvirker ikke kun dokumentationen, men også valg af arkitektur, komponenter, adgangsstyring og software.
Tidligere blev compliance ofte håndteret i projektets sidste fase. Når maskinen eller anlægget var bygget, gennemgik man kravene og producerede den nødvendige dokumentation. Hvis noget manglede, måtte løsningen efterfølgende ændres.
Det kan blive både dyrt og risikabelt.
”I dag er compliance blevet en af de første dele af engineering. Når man begynder med kravene, bliver man også tidligt bevidst om de risici og beslutninger, der skal afklares,” fortæller Sven Aage Jensen.
Hos Holtec begynder arbejdet derfor typisk med en screening og et forprojekt sammen med kunden. Her kortlægges det eksisterende anlæg, de relevante krav og de mål, virksomheden ønsker at opnå.
Derefter vurderes det, hvilke ændringer der der nødvendige og om investeringen reelt skaber den forventede værdi. Først når dette fundament er på plads, begynder den egentlige opbygning eller modernisering.
Compliance bliver dermed ikke kun en administrativ byrde – men et vigtigt engineeringværktøj. En tidlig risikovurdering kan afsløre uhensigtsmæssige teknologivalg og forhindre, at virksomheden investerer i en løsning, som senere skal bygges om.
Mistet overblik over sin OT-arkitektur
Behovet for tidlig kortlægning bliver særligt tydeligt, når Holtec undersøger virksomhedernes OT-miljøer – altså de systemer, styringer og hardware-enheder, der kontrollerer den fysiske produktion.
Mange danske fabrikker er blevet udvidet og bygget om gennem 30, 40 eller 60 år. Nye maskiner, sensorer, routere og fjernforbindelser er kommet til løbende. Medarbejdere er gået på pension, leverandører er forsvundet, og dokumentationen er ikke altid fulgt med.
Resultatet kan være, at ingen har det samlede overblik over OT-arkitekturen.
Holtecs scanninger finder derfor ofte betydeligt flere enheder, end kunden forventer. Det kan eksempelvis være en router med SIM-kort, som en maskinleverandør har installeret for at kunne yde fjernsupport.
”Når vi afleverer resultatet af en scanning, er den første reaktion ofte: Så mange enheder har vi ikke. Men når kunden går dem igennem, viser det sig, at de faktisk er der. De har bare ikke været klar over det. Den uvished øger sårbarheden af systemet,” forklarer Sven Aage Jensen.
Sådanne huller er ikke kun et dokumentationsproblem. De kan også blive indgangen til et cyberangreb.
Hvor IT-sikkerhed efterhånden har høj prioritet i mange virksomheder, har OT-sikkerheden ofte levet sit eget liv. Men et angreb på produktionen kan være langt dyrere end et nedbrud på kontoret, fortæller Holtecs CEO.
”De senere år er man for alvor begyndt at se angreb rettet mod produktionsvirksomheder. Det kan koste virksomhederne flere hundrede tusinder kroner i timen, når en maskine står stille – derfor er presset på virksomheder og deres sikkerhed blevet et helt andet i dag.”
Derfor skal OT-sikkerhed tænkes ind i adgangsstyring, netværksarkitektur, backup og beredskab – og vedligeholdes gennem hele anlæggets levetid, forklarer Sven Aage Jensen.
AI skaber målbar værdi
Det samme princip gælder anvendelsen af kunstig intelligens. AI skal ikke implementeres, fordi teknologien er ny, men fordi den kan skabe en konkret forbedring af driften.
I et produktionsanlæg kan AI eksempelvis hjælpe med at analysere alarmer, forudsige vedligeholdelsesbehov eller finde mønstre i energi- og produktionsdata.
Hvis den samme alarm opstår for tiende gang, kan systemet hente erfaringerne fra tidligere hændelser og vise, hvordan problemet sidst blev løst. Det kan være en beskrivelse eller et billede af den sten, reservedel eller indstilling, der var årsag til fejlen.
I vand- og spildevandssektoren kan modeller kombinere vejrudsigter med viden om kapaciteten i bassinerne. Systemet kan dermed anbefale, hvor vand bør flyttes hen, før kraftig regn fører til overløb.
”Det er ikke AI, der bare svarer på alt. Det er et værktøj, som giver medarbejderen et bedre grundlag for at vurdere, hvor fejlen kan være eller hvilken handling der vil være den rigtige,” fortæller Sven Aage Jensen.
Holtec taler derfor om hybrid intelligens: Teknologien anvendes som assistent, mens mennesket fortsat er en aktiv del af beslutningen.
For AI kan analysere store datamængder og gøre organisationens opsamlede viden tilgængelig, men det er stadig medarbejderen, der bidrager med erfaring, faglig vurdering og forståelse for den konkrete situation.
Det giver mulighed for hurtigere fejlfinding, højere oppetid og bedre beslutninger – uden at virksomheden overlader ansvaret til et system, den ikke kan kontrollere.
En partner gennem anlæggets levetid
Teknologien udvikler sig løbende – og det samme gør reglerne. Et industrielt anlæg kan samtidig være i drift i årtier. Derfor slutter opgaven ikke, når styringen er programmeret og maskinen er sat i gang.
Software skal opdateres, sikkerheden overvåges og dokumentationen holdes ajour. Nye komponenter og produktionsceller skal kunne forbindes med den eksisterende arkitektur, uden at virksomheden mister overblikket.
Det er denne samlede opgave, Holtec vil løse.
”Virksomhederne skal passe på med at forsøge at klare det hele selv. De skal holde fokus på deres kernekompetencer og bruge samarbejdspartnere, som har den nødvendige viden og løbende holder den opdateret,” forklarer Sven Aage Jensen.
Fremtidens konkurrenceevne bliver dermed ikke alene afgjort af, hvor hurtigt maskinerne kan køre. Den afhænger også af, hvor fleksibelt anlægget kan omstilles, hvor sikkert det er bygget og hvor intelligent virksomheden formår at kombinere teknologiens muligheder med medarbejdernes viden. Det er det, der bliver fremtidens konkurrencefordel.